Hjem

JACK TØNNING MOBIL : 29935535 MAIL : jackjack@live.dk

 

Jeg kan godt lide det groteske, absurde og gerne en forvrængning af et ofte stereotypt billede af en programmeret oplevelse af virkeligheden.

Jeg maler ud fra et univers, jeg gennem årene har opbygget. Jeg vælger at tro, at kroppen ubevidst husker på oplevelser, som vi nogle gange ønsker kroppen havde glemt. Kroppen husker f.eks. de første gange, da den en tidlig forårsdag, som lille barn trådte på en korsedderkop og lyden af den maste edderkop.

Kroppen husker - sanserne er blevet præget og lageret i hjernen.

Men senere i livet vil kroppen huske en sådan oplevelse og mange andre, enten med dufte, farver, sexuelt, lyde, udtryk m.m. som ligger latent og venter på at blive berørt.

Jeg er har tegnet og malet det meste af mit liv og selvlært. Jeg maler med akryl maling og arbejder med lag på lag.

Jeg maler både væsner som udtrykker en eller flere følelser, følelser som vi undertrykker, eller bare ikke er bevidste om. Det bliver en tilgang der i sin beskuelse, bliver til en erkendelse - på trods af en manglende selvindsigt og en fremmedgjort selviagttagelse af ens indre.

Men jeg maler også rum, med en stol der i sin enkelthed udtrykker stille samtaler af ro. Stolen er dialogen i et efterladt eller uopdaget rum.